• Business-update: Ekspert advarer: Skattesager om medarbejderaktier kan udløse fængselsstraffe

    来源: BDK Finans / 10 6月 2025 09:03:16   America/Los_Angeles

    Velkommen til Business-update! Har du brug for at blive opdateret her efter pinseferien, så er du kommet til det rette sted. Vi har været på rundtur i mediebilledet og samlet en række relevante historier fra dansk erhvervsliv i dag. God læselyst! #1 – Revisor ser flere alvorlige sager om medarbej­derak­tier Revisor og skatterådgiver Christian Bækmark hejser et advarselsflag. Som ejer af skatterådgivningsfirmaet Privat Revision i Aarhus har han aktuelt omkring ti sager om beskatning af medarbejderaktier, der rummer alvorlige perspektiver. I værste fald risikerer hans klienter fængsel på grund af manglende skattebetalinger, siger han til Børsen. »Jeg har i det seneste halve år set en stærkt stigende interesse for medarbejderaktier fra Skattestyrelsens side, hvor folk pludselig kommer ind i min butik og har fået alvorlige skrivelser fra Skattestyrelsen om det her,« siger Christian Bækmark. Børsen har i flere artikler sat lys på, hvordan medarbejderaktier kan være noget af en skattefælde, hvis man ikke får indberettet korrekt. Reglerne får kritik for at være for indviklede, og blandt andet regeringspartiet Moderaterne mener, at der er brug for at ændre reglerne. #2 – Novo Nordisk får kritik for forløb med topchef-arvtager: »Måden, det er foregået på, er ikke smuk« Topchefen for Novo Nordisk er på vej ud ad døren, men hans afløser er stadig ikke fundet. Det udløser kritik fra to ledelseseksperter. Kritikken er rettet mod både Novo Nordisk og ejeren, Novo Nordisk Fonden, der begge svigter, når de ikke har en afløser på plads efter Lars Fruergaard Jørgensen. »En virksomhed som Novo Nordisk, som er en af de største virksomheder i Europa, skal selvfølgelig have en afløser klar i kulissen og gerne flere,« siger Martin Roll, der i mange år har undervist og rådgivet familier fra hele verden i at være de gode ejere. Ifølge Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, kan Novo Nordisk-bestyrelsen være blevet blændet af de mange års fremgang. »Derfor har man heller ikke kigget efter en efterfølger, og det bøder man i den grad for nu,« siger han til Finans. #3 – Aktionærer kan stikke kæp i hjulet for bankfusion Nordfyns Bank og Fynske Bank vil fusionere for at skabe Fyns stærkeste bank, men aktionærerne i Nordfyns Bank siger nej tak. Og nu ser de ud til at have magt til at bremse fusionen, lyder det fra en kritisk aktionær, Jakob Have. Han samler fuldmagter for at bremse fusionen, og ifølge ham er der nu så mange kritiske aktionærer, at de er i stand til at standse sammenlægningen af Nordfyns Bank og Fynske Bank på den ekstraordinære generalforsamling den 18. juni. »Vi repræsenterer i øjeblikket over 10 procent,« siger Jakob Have til Finans. Fredag offentliggjorde storaktionæren SJF Bank, som ejer omkring 25 procent af Nordfyns Bank, at banken ikke forventer at støtte fusionen. Dermed kan de kritiske aktionærer blokere for fusionen, da der ikke må være mere end 33,33 procent af aktionærerne, der stemmer imod. Tre uundværlige fra Berlingske Business A: Den bliver kaldt »smuk« og »rædselsfuldt lort«. Trumps store plan snegler sig gennem Kongressen Donald Trumps store lovpakke med skattelettelser og nedskæringer snegler sig gennem Kongressen. Elon Musks nådesløse udbrud og finansmarkedernes nervøsitet har ikke gjort vedtagelsen lettere. Et enkelt element vil ramme danske virksomheder særlig hårdt. Læs analysen her. B: Angreb på 30 svenske mobilmaster efterforskes som sabotage Ukendte gerningsmænd har klippet kabler over og ødelagt sikringer på mobilmaster langs den svenske østkyst. Læs artiklen her. C: Kinesiske elbilproducenter er røget i totterne på hinanden Beskyldninger om vildledning med CO₂-udledningen og en skadelig priskrig har ramt verdens største bilmarked. Læs artiklen her. https://www.berlingske.dk/virksomheder/business-update-ekspert-advarer-skattesager-om-medarbejderaktier-kan
分享